lørdag den 25. december 2010

Øl på "Polsk"

Den igangværende debat om dansk øl brygget i udlandet, har splittet vandene blandt ølfolket. Allerede i juni forsøgte jeg at få Ole Madsen, redaktør af bladet ølentusiasten til at kikke på sagen.
Jeg er enig med Ole om det for så vidt er lige meget hvor øllet bliver brygget, bare at det er godt øl og at man ikke forsøger at markedsfører det som brygget i DK.
Bryggeriet Skovlyst har været nævnt i denne sammenhæng, men når der markedsføres på et usikkert og forkert grundlag så bliver jeg lidt vred.

På det nye Brøckhouse´s hjemmeside kan man læse følgende
" I maj 2007 besluttede Allan Poulsen at tiden var inde til nye kræfter skulle tage over og han trak sig efterfølgende ud af den daglige drift"

Og senere:

"BRØCKHOUSE videreføres i dag af nye ejere, men med det samme mål for øje. Vi ønsker at brygge øl med fokus på kvalitet og en unik smagsoplevelse for forbrugeren. Gennem et personligt engagement og konstant fornyelse, ønsker vi at skabe en position som en anerkendt brygger af speciel øl, der altid leverer en god øloplevelse"

Man får det indtryk at der stadig brygges i Hillerød.............

Er det mon Marketingchefen, Salgschefen, HoReCa Salgskonsulenten, Detail Salgskonsulenten, Direktøren, medlemmer af bestyrelsen eller andre som med deres personlige engagement tager telefonen og ringer til Sverige for at høre hvordan det går med ølbrygningen ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar